Boligforening skal forklare sig

Lejerbo Skørping skal have gode argumenter klar til møde med Rebild Kommune

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

REBILD:Boligorganisation Lejerbo Skørping er blevet bedt om at stille til møde med Rebild Kommune 8. april.

- På mødet skal Lejerbo Skørping fremlægge handleplaner for, hvad man har tænkt sig at gøre ved de økonomiske udfordringer i flere af organisationens afdelinger, siger kommunaldirektør Jes Lunde til NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.

Beskyldninger om urent trav

I sidste uge kunne NORDJYSKE Stiftstidende fortælle, at bestyrelsen for en af Lejerbo Skørpings afdelinger længe har forsøgt at råbe Rebild Kommune op.

Bestyrelsen i afdelingen Mælkevejen i Skørping mener, at Boligorganisation Lejerbo Skørping i strid med loven bruger en del af Mælkevejens overskydende likviditet til at finansiere en del af underskuddet i andre af organisationens syv afdelinger.

Mælkevejens bestyrelse mener også, at Rebild Kommune, der har tilsynspligten, for længst skulle have grebet ind og standset den ulovlige praksis.

Rebild Kommune svarede imidlertid ikke på henvendelserne fra Mælkevejens bestyrelse, som i stedet gik til Statsforvaltningen med sin bekymring.

Statsforvaltning bad 10. januar Rebild Kommune om en forklaring, hvad kommunen har gjort på baggrund af henvendelserne fra Mælkevejen.

I arbejdet med svaret til Statsforvaltningen konstaterede Rebild Kommune, at der ikke er blevet fulgt op på de handleplaner, man tilbage i efteråret 2011 bad Boligorganisation Lejerbo Skørping om at komme med.

Handleplaner kom aldrig

De er aldrig kommet, og kommunen har ikke rykket for dem.

I svaret til Statsforvaltningen beklager kommunen forløbet, og forsikrer at der nu bliver fulgt op.

Derfor skal boligorganisationen nu stille med handleplanerne til mødet med kommunen 8. april.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.