Boligforening truer med at smide kritiker ud

PM’s personale føler sig chikaneret og personligt forfulgt

Gitte Madsen og Rita Trudslev har klaget over afstemningen til bestyrelsen i PM. Arkivfoto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Gitte Madsen og Rita Trudslev har klaget over afstemningen til bestyrelsen i PM. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Boligforeningen PM truer en beboer, Rita Trudslev, med at blive smidt ud af sin lejlighed, efter at hun har stillet for mange spørgsmål.

Rita Trudslev har fået besked på at hun udelukkende må henvende sig til boligforeningens personale via mail til forretningsføreren.

- De har flere gange overtrådt ovennævnte henstilling, senest tirsdag 10. september, hvor De uden tilladelse gik ind i personalets frokoststue, og trods utallige opfordringer nægtede at forlade lokalet før De havde drukket en kop kaffe og fremført Deres ærinde, skriver boligforeningen PM’s advokat, Anne Henriksen, til Rita Trudslev.

- Deres attitude overfor boligforeningens ansatte opfattes som personlige angreb på disse, skriver advokaten og fortsætter:

- Henvendelser bør begrænses til nødvendig kommunikation. De bør ligeledes respektere de beslutninger, der bliver truffet i administration, og såfremt De er uenig i beslutningerne, indbringe beslutningerne for rette klageinstans, ikke diskutere afgørelsen med administrationen.

Rita Trudslev mener ikke hun har rendt boligforeningens personale på dørene.

Hun og Gitte Madsen mener ikke afstemningen til bestyrelsesvalget på generalforsamling sidst i maj forløb efter vedtægterne, og Rita Trudslev henvendte sig på kontoret fem-seks gange for at få nogle faktuelle oplysninger, bl.a. om deltagertallet til generalforsamlingen.

- De sagde jeg skulle henvende mig til forretningsføreren pr. mail og det gjorde jeg. Jeg har ikke været på kontoret siden, siger Rita Trudslev.

10. september henvendte hun sig dog til PM’s gårdmænd for at fortælle dem, hvor de kan få fat i nøglen til hendes lejlighed de kommende måneder, hvor hun opholder sig på Grønland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.