Boller op og katten af tønden

I dag er der prædiken i kirken og tøndeslagning i kulturhuse - mandag skråles og rasles der i gaderne

Der skal slås til, når katten skal af tønden. Heldigvis er den ikke levende, som den var i middelalderen. Her er det otteårige Emilie Søvsø fra Snedsted, som lægger kræfterne i. Foto: Diana Holm

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt på vej mod fastelavnsmandags raslende larm og lir i gaden og sangskråleri om boller, sluttede Thisted Handels- og Industriforening (THI) lørdag formiddag skolernes vinterferieuge med tøndeslagning i J. P. Jacobsen Shoppingcenter. I samarbejde med Føtex var der arrangeret gratis fastelavnsboller og varm kakao efter veludført arbejde, idet der var hele to tønder, hvorfra kattene skulle slås ned på gulvet, og så skulle der kåres det bedst udklædte barn. Citymedarbejder i THI Gitte Mikkelsen var godt tilfreds, da der nærmest var sort af børn og deres voksne et par minutter før tøndeslagningsstart. I gruppen af børn fra nul til seks år blev Lotte Marie Jensen, fire år, Thisted, kattedronning og Søren Hvass Jensen, seks år, Nors, kattekongen. I gruppen af børn fra seks år og opefter (hvor højt meldes der ikke om) blev Mie Marie Mikkelsen, otte år, Øster Jølby, kattedronning, mens Jonas Lyne Andersen, ni år, Thisted, blev kattekonge. Som dagens bedst udklædte barn kåredes 10-årige Sidsel Bislev fra Sundby Mors. Hun var klædt ud som - facebook, ja, altså det sociale netværkssite på internettet, altså som dette fremtræder visuelt i en browser - med en bog (book) om hovedet, hvorigennem ansigtet (face) kunne ses. Fastelavn er ifølge leksikonet en tradition, nordboerne har hentet i det gamle Ægypten. I Danmark blev de moderne traditioner først udbredt på Amager, hedder det, hvor man rev halsen over på en levende gås og slog en levende kat af tønden, idet den gamle folketro sagde, at man kunne undgå ulykker ved at aflive en sort kat, der jo er en velkendt ulykkesbebuder. Lignende overgreb på dyr kendes også fra Frankrig og Tyskland, hvor kattene blev brændt levende. Wikipedia skriver, at "stort set hele det katolske Europa fejrer i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten". Dette, selv om kirken oprindelig var imod alt det der udklæderi, men vi kan altså også være med i de mere protestantisk orienterede lande. Den kristne kirke måtte her - som på andre tider af året - forene sig med de gamle folketraditioner. Og videreføres fra katolsk til protestantisk tid. I dag, fastelavnssøndag, prædikes der over Lukasevangeliets ord fra kapitel 18, vers 31-43, i folkekirkerne, idet 2012 anvender anden tekstrække. Det er den tekst, hvori det hele fortælles, det som senere skal ske på Golgata, men som ingen tager notits af. Og senere på dagen slås der så endnu flere - men næppe nogen levende - katte af tønderne rundt om i forsamlingsh- og kulturhuse. W bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Praedikentekster/2012/19-02-2012.aspx