Bomme sikrer trafik over Aggersundbroen

AGGERSUND:Det bliver nu lettere at styre trafikken over Aggersundbroen, når brede køretøjer skal passere den smalle bro, som oprindeligt blev påbegyndt opført i 1939 og indviet i 1942, hvor køretøjerne ikke var helt så store og brede som i dag.

Vejdirektoratet har i forbindelse med en større renovering, udskiftning af de broens elektriske systemer og sikring af den 228 meter lange bro mod påsejling også valgt at få sat bomme op i begge ender af broen, så trafikken kan holdes tilbage i det ene spor, mens et bredt modkørende køretøj - eksempelvis landbrugsmaskiner - kan komme over broen.

Bommene fungerer i samspil med de eksisterende røde lys, der også indikerer, at folk skal holde tilbage for modkørende køretøjer.

Vejdirektoratet har netop med udgangen af februar måned afsluttet arbejdet med nye elektriske systemer på Aggersundbroen.

De nye elektriske systemer medfører nogle ændringer for de trafikanter, der benytter broen.

Bomme ved hver ende

Den mest væsentlige ændring er, at der nu er bomme ved hvert landfæste, og Vejdirektoratet anmoder om, at trafikanterne respekterer spærringer af broen af hensyn til trafikken med brede køretøjer.

Broen passeres dagligt af mange brede transporter og af hensyn til trafikafviklingen på broen er det vigtigt, at de øvrige trafikanter respekterer, at broen spærres for anden trafik når de brede transporter passerer broen, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

- Det er desværre Vejdirektoratets erfaring, at nogle bilister har haft en tendens til at øge hastigheden, når de ser, at bommene sænkes, for at forsøge at køre under bommene, inden vejen spærres. Vejdirektoratet vil gerne advare mod denne tendens og gøre opmærksom på, at bommene ikke stopper, når de er ved at blive sænket. Alle påkørsler af bommene vil blive behandlet som en skadevoldersag, hvor skadevolderen vil blive holdt økonomisk ansvarlig for alle skader, siger Vejdirektoratets fagprojektleder Christian Bugge Hansen.

Videoovervågning

Bommene ved klapfaget er også blevet udskiftet. Både bommene ved landfæsterne, og bommene ved klapfaget, styres af brovagten. Brovagten vil som tidligere vælge at sænke bommene på et tidspunkt, hvor der synes at være et naturligt hul i trafikstrømmen.

Udskiftningen af de elektriske systemer har også omfattet styringen af klappen. Den gamle styring var baseret på forældede systemer, som det ikke længere var muligt at skaffe reservedele til.

I forbindelse med udskiftningen af de elektriske systemer på broen er der også iværksat en ny og udvidet videoovervågning af trafikken på broen.

Trafikken bliver overvåget af brovagten via skærme i brohuset. Det giver brovagten mulighed for hurtigt at gribe ind i tilfælde af uregelmæssigheder på broen. Der er også sat ny belysning af kørebanen op på broen.