Borgere nægter at bruge tilbud i AOF
Kontanthjælpsmodtagere er ulykkelige, efter at AOF Daghøjskole fik projekt og efter kort tid fyrede de to støttepersoner, som gruppen havde stor tillid til
HJØRRING: En gruppe kontanthjælpsmodtagere klager nu til Hjørring Kommune over den behandling, de har fået på AOF Daghøjskole.
AOF fik 1. marts fra Hjørring Kommunes arbejdsmarkedsafdeling opgaven med at lave afklaringsforløb for nogle kontanthjælpsmodtagere. I kontrakten indgik, at de samtidigt skulle lægge hus til en gruppe uvisiterede/frivillige borgere, som gerne vil mødes og lave nogle aktiviteter sammen.
Gruppen, der tæller 25-30 borgere, har været vant til at komme i Blå Kors’ trivselsværksted, Det Blå Værksted.
- Vi passer ikke ind andre steder, så vi ville meget gerne føre det videre. Vi fik lovning på af borgmesteren, at kommunen skulle finde et sted til os, siger Karen Kristensen.
Hun forklarer, at gruppen har behov for, at der er en støtteperson omkring dem. En, der kan hjælpe, hvis der er problemer af en eller anden art.
- Vi var så glade, fordi vores støtteperson fra Det Blå Værksted blev ansat i AOF. Og for nylig blev en anden, vi kendte i forvejen, koblet på. Men nu er de begge fyret. Vi er en gruppe af mennesker, der har lidt mange svigt, og det her er bare for meget for os. Lederen af AOF har behandlet os nedladende, og vi har ikke tillid til ham og de andre ansatte mere. Derfor har vi pakket sammen og er stoppet, siger Karen Kristensen, der frivillig.
- Vi synes, at vi er kommet over til AOF på helt falske forudsætninger, siger Henrik Rasmussen, der også kommer i tilbuddet frivilligt.
Projektet har i øjeblikket fire visiterede borgere. De er også kede af, at de har mistet de to ansatte, de har tillid til.
- Vi bliver talt ned til af de øvrige, og vi får ikke nogen informationer, siger Heidi Vinther Mortensen.
Sammen har de visiterede og gruppen af uvisiterede skrevet en klage.
Fredag skal der holdes et møde mellem embedsmænd på Jobcentret og AOF Daghøjskole. Her skal man blandt andet drøfte brugernes klage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.