Borgerne bakker op om deres butik
Næste uge er der generalforsamling i Dagli’Brugsen i Gærum

Jane Jørgensen har været butikschef i Gærum siden sidste sommer. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Bent Bach
GÆRUM:Torsdag den 27. marts holder Dagli´Brugsen i Gærum generalforsamling i Gærum Selskabslokaler.
Det er den første generalforsamling siden turbulensen sidste forår, hvor byens butik var meget tæt på lukning.
Men byen stod sammen, og reddede Brugsen med en storstilet indsamling på næsten en halv million kroner blandt borgerne og virksomheder.
Den kæmpe opbakning reddede butikken, og siden har der været en fantastisk opbakning, og kraftig fremgang i butikkens omsætning og indtjening.
Så der bliver nok at snakke om på generalforsamlingen på torsdag, hvor Per Allerup, Christian Lundsgård og Finn Mejlvang Christensen er på valg.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.