Borgmester: Jeg er ikke fornærmet

- Kritiske udtalelser om mig er ikke eksklusionsgrund, siger Lars Møller

Borgmester Lars Møller (V) kan godt stå model til kritik, også fra egne rækker. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Borgmester Lars Møller (V) kan godt stå model til kritik, også fra egne rækker. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Borgmester Lars Møller (V) mener ikke det er eksklusionsgrund, at et Venstre-bestyrelsesmedlem har ytret sig kritisk om hans arbejde og blandt andet kaldt ham "usynlig". - Jeg er ikke fornærmet. Der skal altså mere til, siger Lars Møller i en kommentar til historien fra Skagen, hvor den lokale Venstre-vælgerforening har ekskluderet Lis Iversen. Blandt andet med den begrundelse, at hun skulle have udtryk sig kritisk om Lars Møller. - Usynlig borgmester 23. marts 2011 skrev Lis Iversen på sin Facebook-profil: "Borgmesteren har i øvrigt været usynlig i forbindelse med et borgermøde med rekordstor deltagelse samt en Facebookgruppe, der nu har over 2600 venner. Ikke en lyd! Måske regner han med, at hvis han ignorerer problemerne, så forsvinder de af sig selv? Vi har brug for en borgmester, der kan holde sammen på kommunen". - Det kan jeg godt stå model til, og det er ikke eksklusionsgrund. Jeg har ikke været blandet ind i sagen, men jeg håber da, at lokalforeningen har styr på forklaringerne, siger Lars Møller. - Demokratiet i fare Ifølge den lokale Venstre-formand i Skagen, Jørgen Fink Petersen, skyldtes eksklusionen også, at Lis Iversen, modsat Venstres generelle holdning, støttede tanken om Skagen Odde Nationalpark, og at hun som nabo til frisørsalonen Capelli klagede over salonens udvidelse, der var i strid med kommunens vedtægter. En sag byrådsmedlem Pia Karlsen (V) bragte op i byrådet. - Kritik til besvær Om den sag skrev Lis Iversen på sin Facebook-profil: "Demokratiet er i fare. Fornylig opdagede en borger tilfældigt, at man havde godkendt etablering af en større virksomhed i et villakvarter - og ingen var blevet spurgt eller havde hørt om det (...) Man kan få det indtryk, at byrødderne kun ønsker at høre positive meldinger, for det gør livet langt mere behageligt for dem. Kritiske røster gider man ikke høre, de er bare til besvær". Så vidt det nu forhenværende medlem af Venstre i Skagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.