Incest

Borgmester: Jeg har ikke selv været nede i sagen

Hør interviewet, hvor Borgmester i Rebild Anny Winther (V) erkender, at hun ikke selv har været nede i den omfattende incestsag, men alene har udtalt sig på baggrund af forvaltningens vurdering

Rebild-borgmester Anny Winther erkender nu, at hendes forsikringer i incestsagen fra Rebild alene bygger på forvaltningens vurderinger. Arkivfoto: Torben Hansen
Rebild-borgmester Anny Winther erkender nu, at hendes forsikringer i incestsagen fra Rebild alene bygger på forvaltningens vurderinger. Arkivfoto: Torben Hansen

Nu erkender borgmester i Rebild Anny Winther (V) i et interview med NORDJYSKE Medier, at hun ikke selv har været nede i den omfattende incestsag fra Rebild.. Borgmesteren har ikke læst de mange underretninger, som kommunen har modtaget gennem flere år, og hun ved ikke, om alle kommunens muligheder for at gribe ind har været prøvet. Anny Winther erkender i interviewet, at hendes tidligere forsikringer om, at kommunen har gjort alt, hvad der var muligt alene bygger på forvaltningens vurdering. Se indslaget fra 24NORDJYSKE herSe interviewet med borgmester Anny Winther i sin fulde længde her Først efter 7 minutter og 43 sekunder bliver der tændt for mobiltelefonens mikrofon, så det er muligt at høre Anny Winthers svar. Da den omfattende incestsag fra Rebild i midten af februar kom for retten i Aalborg blev der rettet kritik mod Rebild Kommunes håndtering af sagen. Kommunen blev kritiseret for at overlade initiativet til politiet, og selv tøve med at gribe ind og standse de seksuelle overgreb, som der i underretning efter underretning var blevet rejst mistanke om gennem mange år. - Vi gjorde, hvad vi kunne Borgmester i Rebild Anny Winther forsikrede på forsiden af NORDJYSKE Stiftstidende 15. februar, at Rebild Kommune har gjort alt, hvad der var muligt for børnene i incestsagen ud fra de informationer, der har været til rådighed i løbet af sagen. Den forsikring stiller byrådsmedlem Rikke Karlsson (DF) spørgsmålstegn ved. Hun har fået aktindsigt i samtlige underretning, som kommunen har modtaget i sagen, og hun er rystet over, at Rebild Kommune ikke langt tidligere greb ind og tvangsfjernede børnene i familien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden