Borgmester: Min grænse var nået
Borgmester Birgit Hansen (S) holder stadig lav profil i forbindelse med en barsk oplevelse 1. maj. Men hun erkender gerne, at hendes politiske grænse blev overtrådt
Opdateret kl. 16:14
FREDERIKSHAVN: Da borgmesteren i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S) 1. maj blev udsat for en dødstrussel, var der tale om en grænse, som blev overtrådt.
- Jeg accepterer, at jeg som politiker skal være klar til at stå model til mere end andre. Det er jo sådan, det er at være politiker. Men jeg må indrømme, at da jeg fik en trussel, blev jeg forskrækket. Og jeg følte, at min grænse blev overtrådt, siger Birgit Hansen, der roser Nordjyllands Politi.
- Jeg fik blandt andet at vide, at jeg af forskellige årsager skulle holde lav profil. Og jeg er helt enig med politiet i, at der ikke er grundlag for en straffesag. Men jeg mener stadig, det var helt rigtigt, at personen blev anmeldt, siger Birgit Hansen.
Politiet er kommet frem til, at truslen blev sagt i afmagt, og at truslen ikke var direkte rettet mod Birgit Hansen.
Derfor var ikke tale om en dødstrussel mod Frederikshavns borgmester, og Nordjyllands Politi dropper sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.