EMNER

Borgmesteren går ind for et rådhus i Aars

Det er for tidligt at sætte adresse på et muligt administrativt center, siger Knud Kristensen (K)

AARS: Skal der laves et nyt samlende rådhus i Vesthimmerland, så står det bedst i Aars. Det er holdningen hos Vesthimmerlands bogmester Knud Kristensen (K), som ikke har ladet sig overbevise af argumenter fra Farsø om, at kommunen bedre og betydeligt billigere kan lægge et nyt rådhus her end i den indiskutable hovedby, Aars. Heller ikke af Nordjyskes læserpanel "Røsten fra Vest", som i mandagens avis hældte til at rådhuset godt kunne stå i Farsø. Med et lille, uvidenskabeligt flertal, men alligevel. - Jeg synes ikke det er det rigtige tidspunkt at diskutere placering. Vi er ikke færdige med at diskutere hvad der skal være indholdet af sådan et samlet rådhus - hvis vi skal have det. Herunder hvilke opgaver der kan afhændes til private. Jeg synes ikke det skal presses igennem nu hvor det skal ligge, siger borgmesteren blandt andet. Gået på klingen skinner det dog igennem at han ser Aars som det mest oplagte hjemsted for et fremtidigt samlende rådhus: - Aars er kommunens hovedby. Det er også det tredjestørste trafikknudepunkt i Nordjylland så her kan for eksempel gangbesværede fra hele kommunen let komme til rådhuset, nævner Knud Kristensen af argumenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden