Borgmesteren jubler
Lars Møller (V) fryder sig over udsigten til flere maskinmesterelever i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Efter lang tids indsats fra mange parter er det en glad Lars Møller (V), der modtog nyheden om, at Martec er blevet tildelt yderligere 30 studiepladser på maskinmesteruddannelsen allerede fra august i år.
De 30 ekstra studiepladser er med til at realisere det vækstpotentiale, der er både i det maritime miljø, men også indenfor energioptimering og - renovering - som er to af vækstsporene i Frederikshavn Kommune.
Lars Møller ser oprettelsen af 30 flere studiepladser som afgørende for den fortsatte udvikling af det stærke maritime vækstmiljø i Nordjylland.
- Ikke nok med, at et øget optag vil kunne bidrage til at udnytte vækstpotentialerne. Det vil også give Martec yderligere kræfter og pondus til at bidrage til videreudviklingen af det maritime miljø, som vores lokalsamfund er så afhængig af. Oprettelsen af flere studiepladser vil samtidig tilføre yderligere kompetente lærerkræfter på højt niveau til Frederikshavn Kommune, siger Lars Møller.
Ole Nygaard, adm. direktør for Victor A/S i Frederikshavn hilser flere studiepladser velkommen og understreger, at jo flere, der bliver uddannet, des bedre er det.
- Vi vil også fremadrettet have et stort behov for teknisk personale, herunder maskinmestre, og hvis de også vælger at bosætte sig i Frederikshavn Kommune vil det være en win-win situation for os alle, siger Ole Nygaard.
hof
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.