undervisning og læring

Bornholmsk skole opdeler klasser efter piger og drenge

Drenge og piger forstyrrer hinanden, så derfor forsøger Åvangsskolen i Rønne sig med kønsopdelt undervisning.

Fra onsdag vil 8. årgang på Åvangsskolen i Rønne på Bornholm være inddelt efter køn.

Tre eksisterende klasser bliver slået sammen og skal frem til vinterferien have undervisning i to hold: et med piger og et med drenge.

Det har skolen meldt ud på den digitale skoleplatform Aula, skriver TV 2 Bornholm.

I beskeden til forældrene skriver Åvangsskolen, at man i en trivselsundersøgelse havde fundet ud af, at årgangen lå lavt på spørgsmålet om årgangens tryghed og motivation. Derfor har skolen haft fokus på de to punkter.

Man har blandt andet oplevet, at drenge og piger forstyrrer hinanden, skriver skolen.

Beslutningen om kønsopdelt undervisning har udløst debat blandt forældrene, men skoleleder Thomas Mogensen siger til TV 2 Bornholm, at det er tilfældigt.

- Overvejelserne er nogle gange, om vi skal dele op omkring faglighed, omkring interesser og så videre.

- Nu er det her en opdeling i relationer. Det er helt tilfældigt, at vi deler op i drenge og piger, lyder det.

I forbindelse med vinterferien evaluerer lærerne opdelingen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden