Bosniske serbere fejrer egen republik i strid med fredsaftale

Der er ingen frihed for det serbiske folk uden deres egen stat, siger leder. Frygt for krig på ny.

Police march during parade celebrations to mark their autonomous Serb Republic''s national holiday, in Banja Luka <i>Antonio Bronic/Reuters</i>

Police march during parade celebrations to mark their autonomous Serb Republic''s national holiday, in Banja Luka Antonio Bronic/Reuters

Bosniske serbere har søndag fejret 30-året for deres republik, og det er sket ved en parade med mange våben og politifolk og tidligere soldater.

Men for andre i det plagede balkanland var der ingen grund til jubel.

For de bosniske serberes parade fandt sted i åbenlys trods mod den fredsaftale fra 1995, der sluttede tre års blodig borgerkrig i Bosnien med 100.000 dræbte og to millioner fordrevne.

Dayton-aftalen har trods alle sine mangler opretholdt freden. Men de bosniske serberes ledere vil ikke længere holde den.

De har udpeget deres egen politistyrke og taler nu om løsrivelse. Det har på ny skabt frygt for, at en krig kan bryde ud mellem landets serbere, kroater og bosniakker (folk af muslimsk oprindelse).

Cirka 800 ud af de 2700 deltagere i marchen i byen Banja Luka var medlemmer af Republika Srpskas politistyrke. Blandt de øvrige var soldaterveteraner, og studerende. Mange tusinde tilskuere fulgte optoget.

- Vi dannede Republika Srpska, fordi vi indser, at der ikke er nogen frihed for det serbiske folk, hvis de ikke har deres egen stat, lød det fra republikkens leder, Milorad Dodic. Han er samtidig den ene af tre præsidenter i den fælles bosniske stat.

- Republika Srpska er vores, uanset hvad de siger. Vores mål er fred og forsvaret for vores frihed, sagde han.

De bosniske serberes handlinger fik tidligere på ugen USA til at indføre økonomiske sanktioner mod deres republik.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.