Brønderslev

Boss for en tusse

Masser af nye og fungerende virksomheder i alle prisklasser til salg på internettet

Der er gode muligheder for at skyde genvej til at blive selvstændig, fortæller erhvervskonsulent Rasmus Pedersen, Brønderslev erhverv og Turisme. Foto Kurt Bering
Der er gode muligheder for at skyde genvej til at blive selvstændig, fortæller erhvervskonsulent Rasmus Pedersen, Brønderslev erhverv og Turisme. Foto Kurt Bering Kurt Bering

VENDSYSSEL: Kommende iværksættere med stor virketrang og ringe tålmodighed har gode muligheder for at springe over de indledende øvelser med opstart og registrering af egen virksomhed.

De kan nemlig skyde genvej til direktørtitlen på internettet, hvor de for en tusse eller to kan købe et nøglefærdig nyt firma. Men der er også dyrere ældre og aktive virksomheder til salg.

- Det kan være en god ide, hvis man bare har virketrang, men ikke lige ved, hvad man gerne vil virke indenfor. Så kan man gå på nettet og få inspiration. Her kan man se, hvilke virksomheder, der er til salg, siger erhvervskonsulent Rasmus Pedersen, Brønderslev Erhverv og Turisme.

- Køber man en allerede fungerende virksomhed, køber man ofte også en telefon, der ringer fra dag ét, og det er jo dejligt, hvis man bare hurtigt vil igang, siger Rasmus Pedersen, der dog også løfter pegefingeren.

Professionel rådgivning

- Som regel er det fornuftige folk, der sælger. Men tag alligevel både en revisor og en jurist med på råd, inden der sættes underskrifter, råder Rasmus Pedersen.

- Revisoren skal være med til at bedømme tallene, og juristen skal bl.a. være med til at sikre, at man faktisk også får ledelsen efter en overtagelse af firmaet.

Rasmus Pedersen fortæller også, at det kan være en god ide med en trinvis overtagelse og måske stille og roligt flytte aktiviteterne over i et helt nyt selskab.

Et hurtigt tjek på en helt tilfældig dag af www.match-online.dk viser, at der denne dag er mulighed for at købe otte virksomheder med en omsætning op til to mio. kroner i Nordjylland.

Handel og svensknøgler

Brancherne er så forskellige som en webshop med produkter til fritidsbrug, en ejendomsmægler med et særligt koncept og et veletableret lastvognsværksted.

- Med mindre der er tale om et helt nyt firma til f.eks. 1000 kr., så vil de fleste nok gerne have hjælp til at vurdere, om prisen for virksomheden er fornuftig. Og her skal man spørge revisorer og andre fagfolk til råds. Vi kan også hjælpe med gode råd om, hvordan man kan gøre, tilbyder Rasmus Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden