Bosted går til filmen

Bostedet Vendelbo reklamerer i nordjyske biografer

Bostedet Vendelbo går til filmen, så nu kan biografgængerne - store og små - i Hjørring lære lidt om bostedet, som tager sig af voksne fra 18 til 35 år med psykiske problemer. <i>Pressefotograf Hans Ravn</i>

Bostedet Vendelbo går til filmen, så nu kan biografgængerne - store og små - i Hjørring lære lidt om bostedet, som tager sig af voksne fra 18 til 35 år med psykiske problemer. Pressefotograf Hans Ravn

VRÅ:For første gang i Danmarkshistorien kan du se et bosted på biograflærredet!

Bostedet Vendelbo er et social-psykiatrisk bosted i Vrå med plads til 14 beboere fordelt på to bosteder. Bostederne, der er ledet af Kasper Iversen og Per Steen Tvergaard.

For at udbrede kendskabet til bostederne gør de i denne periode flere tiltag. De opsøger væresteder, specialskoler og psykiatriske afdelinger, hvor de fortæller borgere og personale om bostederne.

De fortæller om, hvordan en hverdag ser ud på bostedet og hvilke pædagogiske redskaber, de bruger, samt giver eksempler på nogle af de mange gode resultater, der opnås.

- Det handler først og fremmes om at respektere borgeren og møde ham eller hende i øjenhøjde. At skabe den tillid der gør, at vi kan arbejde sammen om at finde en vej ud af det svære. At tage udgangspunkt i de ressourcer som borgeren har og så bygge videre på dem, forklarer de.

Derfor ønsker de nu at fortælle om det hele på en lidt utraditionel måde ... ved at indrykke en biografreklame i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg med tilhørende informationsmateriale i foyeen.

Det er første gang i Danmarkshistorien, at det sker, og ønsket er helt klart at fortælle om de muligheder de tilbyder og samtidig møde potentielle beboere og deres familiemedlemmer på en uventet og positiv måde.

Det skulle meget gerne give en efterfølgende god dialog med private interessenter og de kommuner, der dagligt visiterer borgerne indenfor feltet.

Igennem de næste tre måneder vises spottet i biograferne og det forventes at godt 70.000 mennesker vil se spottet. Bostedet håber derfor, at deres kendskabsgrad bliver så stor, at borgere nu ved, hvem de skal kontakte, når et nært familiemedlem med en psykisk sygdom har brug for hjælp.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.