Brændende mand død af forbrændinger
Chokerede strandgæster blev mødt af en vaklende, overtændt mand søndag aften
Opdateret 12. august 2013 kl. 08:36
UGGERBY: En mand overlevede ikke sin svære forbrændinger, men afgik ved døden søndag aften efter at være blevet fundet brændende på Uggerby Strand omkring klokken 18.
Manden er endnu ikke endelig identificeret.
Men politiet har en stærk formodning om, at det er en 37-årig mand fra lokalområdet, oplyser vagtchef Henrik Beck.
Vaklede ned fra klitterne
Det var strandgæster på Uggerby Strand, der søndag fandt den brændende mand.
- Omkring klokken 18 møder de en mand, der kommer vaklende ned fra klitterne med ild i sig. Han er helt overtændt, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi. Strandgæsterne får bragt manden ud i havet og tilkaldt hjælp.
Var alene
Den meget forbrændte mand blev hentet af en helikopter, og mandens tilstand var yderst kritisk. Den første plan var at flyve ham til Rigshospitalet, men det blev ændret til Aalborg Universitetshospital.
Strandgæsterne så ikke andre personer i nærheden, da manden kom vaklende. Der var kortvarigt ild i noget beplantning i det område, han kom fra, og der er fundet et par sandaler i klitterne.
Desuden blev der fundet nogle nøgler til en Mercedes tæt på manden, siger Henrik Beck.
Efterlyste mand
Politiet stod først på bar bund med hensyn til mandens identitet, men kom efter knapt to timers efterforskning formentlig en del nærmere en opklaring.
- En kvinde ringede og sagde, at hendes mand forsvandt i eftermiddag, og de få ting, som vi har, passer på manden, siger vagtchefen.
Det er en lighter, sandalerne og bilen.
Det er intet som tyder på, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med mandens dødsfald.
Manden ventes endelig identificeret mandag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.