Brand betød ublid start på dagen på hotel
En overdækket udbygning på Bindslev Hotel tog skade af flammerne - branden betyder ikke noget for driften
Opdateret kl. 09:01
BINDSLEV: En brand der formentlig er startet i et ventilationsanlæg på Bindslev Hotel betød en noget ublid start på dagen på hotellet. Branden brød ud omkring klokken 6.42, men ingen var i fare i forbindelse med branden, fortæller indsatsleder Jesper Ludvigsen fra Nordjyllands Beredskab i Hjørring.
Der var ingen på hotellet, da branden brød ud, men nogle kvikke forbipasserende opdagede branden og fik alarmeret brandvæsnet. Branden fik fat i en mellembygning, som hotellet deler med nabohuset, hvor den brændte gennem taget på mellembygningen.
Men selve hotelbygningen tog ikke skade, og fra hotellet understreger man, at driften er 100 procent normal, trods branden:
Dagens konfirmation bliver holdt helt efter planen, og al mad ud af huset bliver også leveret som planlagt - helt uden ekstra røgsmag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.