Brand: Fyrrum udbrændte
Ilden nåede tagkonstruktionen. Beboelse blev reddet
Opdateret kl. 08:23
TESTRUP: Kort før kl. 5 mandag morgen udbrød der brand i et fyrrum i en privat beboelse på Grangaardsvej i Testrup.
- Fyrrummet brændte og ilden var nået tagkonstruktionen, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Claus Bojsen fra Beredskabet i Vesthimmerlands Kommune.
Brandfolkene fik reddet såvel beboelse som et tilstødende værksted.
- Der forestår nu en del oprydning og et besøg af skadeservice, siger indsatslederen.
Det er nu op til Nordjyllands Politi at vurdere, hvorfor branden opstod.