Sejerslev

Brand gav også vandskade

Ilden i en kortsluttet tørretumbler fik smeltet hul på vandslange af plast

Efter en times tid kunne brandberedskabet tage hjem igen fra Sejerslev.Foto: Peter Mørk
Efter en times tid kunne brandberedskabet tage hjem igen fra Sejerslev.Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

SEJERSLEV: Mandag formiddag måtte brandberedskabet på Mors rykke ud til en brand i en villa i Sejerslev.

Beboerne i huset opdagede, at der var gået ild i en tørretumbler og samtidigt havde ilden smeltet hul i en vandlange af plast.

- Vi vurderer, at det er en kostslutning i et varmelegeme i tørretumbleren, siger indsatsleder Mogens Hansen, der fortæller, at der også skulle hjælpes til med at få begrænset vandskaderne efter den ødelagte plastslange.

Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden og der skal nu efterfølgende rengøres og renses i rummet, hvor tørretumbleren stod.

Gå til relaterede emner

Forsiden