Aalborg

Brand hos Reno-Nord

Vand fra brandslukning løb ned i kontrolrummet

Reno-Nord. Arkivfoto
Reno-Nord. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:49

AALBORG: Nordjyllands Beredskab rykkede fredag formiddag ud til tagbrand hos Reno-Nord på Troensevej i det østlige Aalborg.

Brandalarmen lød ved 09-tiden, efter at gløder - formentlig fra røgen - var trængt ned i tagkonstruktionen og havde antændt ild.

- Noget støv på tagpappet havde ulmet og var trængt ned i tagkonstruktionen, fortæller driftschef Henrik Skov fra Reno-Nord.

Brandfolk fra beredskabet fik slukket ilden og måtte opbryde lidt af tagkonstruktionen, og vand fra slukningsarbejdet dryppede ned i kontrolrummet.

Medarbejderne fik dog hurtigt afdækket computere og skærme, så de ikke blev beskadiget, oplyser driftschefen.

- Det var kritisk et kort øjeblik, siger Henrik Skov.

Men hurtigt kom situationen under kontrol, så varmeforbrugerne i Aalborg Kommune ikke mistede varme. Der var ingen driftsafbrydelser, og skaderne var ikke omfattende, oplyser driftschefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden