EMNER

Brand i ferielukket fabrik

Flammer i spånsilo

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:14

ULSTED: Beredskabscenter Aalborg blev fredag klokken 10.42 kaldt ud til en brand i en vinduesfabrik på Houvej i Ulsted.

- Der stod flammer ud af en stor spånsilo ved virksomheden, da vi ankom, men ilden nåede ikke at sprede sig, siger indsatsleder Bent Pedersen.

Der var ingen ansatte til stede på fabrikken, da den er ferielukket.

- Vi kan se, at virksomheden har investeret i brandskydeporte, og de var lukket, så hvis branden havde spredt sig, så kunne den ikke løbe frit i hele bygningen, siger Bent Pedersen og roser firamt for at tage brandsikringen alvorlig.

Da ilden var under kontrol, blev en slamsuger tilkaldt, så siloen kunne tømmes for spåner og gløder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden