Overlade

Brand i garage midt om natten

Rygning måske årsag til branden, ifølge politiet

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:54

OVERLADE: En garage på en ejendom på Korshøjvej i Overlade syd for Løgstør blev natten til fredag ramt af brand.

Nordjyllands Beredskab og politiet blev alarmeret om branden kl. 02.18.

Vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi fortæller, at garagen udbrændte, men ilden nåede ikke at brede sig til det tilstødende hus.

Branden er med stor sandsynlighed opstået på grund af gløder fra rygning. To yngre mænd havde angiveligt, ifølge politiet, stået og røget i garagen og formentlig ikke fået slukket gløderne fra cigaretterne ordentligt.

De to er nu sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven og kan se frem til en bøde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden