Brand i hus måske påsat
Brand i et hus nær Tylstrup mandag kan være påsat, og politiets teknikere skal nu undersøge stedet. Det er tredje gang på kort tid, der opstår ild i huset. Opdateret kl. 18.35.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:25
Mandag eftermiddag kort før kl. 13 opstod der brand i et enfamilie-hus på Nejstvej mellem Tylstrup og Brønderslev. Det er tredje gang på få uger, der opstår brand i huset, og denne gang startede ilden i den del af huset, hvor der ikke tidligere har været brand. - Det indikerer, at branden måske er påsat, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi. Politi undersøger hus Derfor skal politiets teknikere undersøge det brandhærgede hus en af de første dage efter påske. En nabo opdagede branden mandag lidt over middag, og brandvæsenet i Brønderslev Kommune blev alarmeret kl. 12.42. - Det havde bredt sig til størstedelen af huset, siger indsatsleder Jørgen Pedersen fra brandvæsenet i Brønderslev Kommune. Ubeboeligt efter brand Ved 16-tiden var brandfolkene stadig i gang med efterslukningen af huset, der var helt røg- og brand-skadet og ikke kan bruges til beboelse. Beboerne var ikke hjemme, da branden opstod. De må nu i første omgang bo hos andre familiemedlemmer. Den seneste brand i huset opstod 29. marts, men der var også brand på ejendommen 8. marts.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.