Brand i korn gav masser af røg
Kælderrum fyldt med røg fra brændende korn på Vrå Andel
VRÅ: Det gav en voldsom røgudvikling, da der tirsdag aften ved 18.40-tiden gik ild i noget korn på korn og foderstofvirksomheden Vrå Andel i Vrå.
Og heldigvis for det, for personalet opdagede røgen og fik tilkaldt Beredskabet i Hjørring Kommune, som fik slukket ilden.
- Men for en sikkerheds skyld brugte vi en times tid på at tjekke kælderrummet med et thermisk kamera for ildlommer fortæller indsatsleder ved Beredskabet i Hjørring Kommune Jesper Ludvigsen.
Han mistænker et leje på en maskine i kælderen for at være løbet så varm, at det har antændt kornet, der ulmede voldsomt.
Ingen kom til skade ved branden.