Fjerritslev

Brand i ridehal efterforskes som påsat

Søndagens voldsomme brand i en tidligere ridehal er med i puljen af påsatte brande, der i øjeblikket efterforskes

Foto: Foto Lars Pauli
Foto: Foto Lars Pauli

FJERRITSLEV: Den voldsomme brand i en tidligere ridehal på Bakkevej ved Fjerritslev, bliver også efterforsket som påsat sammen med de mange sommerhusbrande, der har hærget området siden starten af oktober.

Det oplyser politikommissær Henrik Staal, Nordjyllands Politi.

Branden i den tidligere ridehal opstod søndag aften og var så voldsom, at brandfolkene valgte at foretage en kontrolleret nedbrænding. Og selvom det endnu ikke med sikkerhed er fastslået, at branden er påsat, så bliver den alligevel taget med i puljen af påsatte brande i området, der i øjeblikket efterforskes.

Måske en sammenhæng

Det er dog endnu for tidligt at sige, om alle brandene har en sammenhæng, men på grund af de mange brande i området, bliver alle brande efterforsket som påsatte, forklarer Henrik Staal

Politiet arbejder nemlig ud fra, at der formentlig er en brandstifter på spil i området omkring Fjerritslev. Siden starten af oktober er fem sommerhuse omkring Slettestrand brændt. Derudover har der været nogle mindre brande i klitter, og i sidste uge brændte en kutter på Thorupstrand, inden den tidligere ridehal altså brændte søndag aften.

Ingen mistænkte

Udgangspunktet for efterforskningen er de fem sommerhusbrandene, der skete inden for en uge. Fælles for sommerhusene er, at de alle har været med stråtag.

Ved tre af brandene mener politiet, at brandene er opstået ved, at stråtaget er blevet antændt, mens de to øvrige sommerhus var for udbrændte til at man kunne gisne om en brandårsag.

Nordjyllands Politi har fået mange henvendelser fra borgere, men politiet har endnu ikke en konkret mistanke til eventuelle gerningsmænd.

Politiet vil dog fortsat gerne modtage oplysninger fra borger. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden