Ildebrand

Flammerne stod op gennem taget

Der udbrød onsdag formiddag brand i et hus i Øster Vrå

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 13:52

ØSTER VRÅ: Der udbrød onsdag formiddag brand i et ubeboet hus i Øster Vrå.

Branden opstod i en trappeopgang og et værelse på husets 1. sal. Da Nordjyllands Beredskabs ankom til stedet, havde flammerne ædt sig igennem taget, oplyser indsatslederen.

Brandfolkene fik dog hurtigt kontrol med ilden, men der er sket store skader på husets tagkonstruktioner, ligesom underetagen er vandskadet i forbindelse med slukningsarbejdet.

Huset stod tomt, og ingen personer kom til skade ved branden.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Det skal politiets teknikere nu undersøge.

Gå til relaterede emner

Forsiden