Brand: Kvinde og hund kom ud, før det var for sent
Rygning førte til brand, der gav omfattende skader i hus i Aalborg
Opdateret kl. 08:20
AALBORG: Rygning var årsagen til, at et hus på Annavej i Aalborgbydelen Vejgaard blev ramt af omfattende skader sent søndag aften.
Beredskabscenter Aalborg blev alarmeret kl. 23.31, og da brandfolkene kort efter nåede frem, stod røgen ud af tag, vinduer og døre, oplyser indsatsleder Peter Reinau, Beredskabscenter Aalborg.
Rygning i en sofa i huset var grunden til branden, som ødelagde inventaret i det meste af huset. Heldigvis kom en kvinde og en lille hund ud af huset, før det var for sent, fortæller indsatslederen.
- Det kunne være gået meget værre. Kvinden blev kørt på sygehuset. Hun fik nogle små forbrændinger på sine underben og kom til observation for røgforgiftning, siger Peter Reinau.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.