Brand ødelagde længe på gård
Nordjyllands Beredskab i Aalborg fik dog hindret brand i at brede sig til længe med halm
Opdateret kl. 15:51
VADUM: En længe på en gård på Knepholtvej i Vadum blev alvorligt skadet, da der lørdag kort før klokken 14 opstod brand i længen.
- Ejeren af gården havde været i gang med at skære med en vinkelsliber, og gnister herfra satte ild i noget halm, som lå i længen. Derudover var der opbevaret motorolie, lakker, farver og gasflasker i længe, så det var i den farlige ende af længen, ilden opstod, fortæller indsatsleder Peter Reinau, Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Brandfolkene kunne på lang afstand afstand se røgfanen fra branden, så der blev tilkaldt en ekstra tankvogn for en sikkerheds skyld.
- Manden på gården var heldigvis til stede, og han kunne fortælle, hvor vi skulle sætte ind for at begrænse branden, og det lykkedes os at forhindre branden i at brede sig til en tværlænge, hvor der var opmagasinet en stor mængde halm. Var branden nået derover, så ville branden have varet rigtig længe, fortæller indsatslederen, der udover den ekstra tankvogn havde et fuldt slukningstog og otte mand i aktion under branden.
Samtidig opstod der lige den følgeskade, at en 800 liters dieseltank slog en revne og begyndte at lække diesel. Så det måtte beredskabet også have samlet op, inden der gik ild i det.
- På den brændte længe var der fare for nedstyrtning, så det måtte vi også holde godt øje med, konstaterer Peter Reinau.
Hverken dyr eller mennesker var i fare ved branden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.