Brandstiftelser

Brand på plastfabrik formentlig påsat

Område i Mariager måtte afspærres på grund af giftig røg fra brand

Privatfoto
Privatfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:30

MARIAGER: Politiet måtte natten til onsdag afspærre et område omkring en plastvirksomhed i Mariager, da der kom kraftig og muligvis giftig røg fra en brand på virksomheden.

Branden hos plastvirksomheden Aage Vestergaard Larsen ApS på Klostermarken 3 i Mariager blev opdaget onsdag ved 04-tiden.

Brandfolk frygtede, at den tykke røg fra branden kunne være giftig, og derfor blev et område omkring virksomheden afspærret i lidt over en time.

Brand muligvis påsat

Til alt held var der næsten vindstille, og den tykke røg fra branden i industrikvarteret drev ud over et markområde - og ikke mod beboet bebyggelse. Derfor blev det ikke nødvendigt at evakuere folk i nærheden, oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Brandfolkene fik hurtigt kontrol over branden.

Politiet formoder, at branden er påsat, da ilden opstod i noget affald uden for fabrikken.

- Og der går jo ikke ild i sådan noget affald af sig selv, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden