Redningsvæsen

Brand på stor minkfarm

Dyr aflivet efter brand tirsdag aften

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

FJERRITSLEV: Beredskabet i Jammerbugt Kommune rykkede tirsdag aften kort før kl. 21 ud til en brand på en større minkfarm på Myagervej ved Fjerritslev.

Der var gået ild i et foderrum i umiddelbar tilknytning til selve minkhallerne.

- Rummet på 10 gange seks meter brændte. Ilden havde fat i tagkonstruktionen, da vi ankom og var ved at brede sig, men det fik vi forhindret. Heldigvis blev branden hurtigt opdaget af beboerne på farmen, siger indsatsleder Niels Nygaard fra beredskabet.

Selv om ilden ikke for alvor fik fat i minkhallerne, måtte syv dyr aflives.

Forsiden