Fjerritslev

Brand ved børnehave i Fjerritslev

Lørdag eftermiddag rykkede Nordjyllands Beredskab igen ud til en brand i Fjerritslev-området

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:02

FJERRITSLEV: Lørdag eftermiddag gik der ild i et træhus med halm ved Bondegårdsbørnehaven Gl. Dalhøj på Svinkløvvej 1 i Fjerritslev.

Politiet mener, at også denne brand er påsat, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi fik anmeldelsen om branden kl. 16.44, og træhuset er fuldstændig udbrændt.

Huset med halm var fritliggende, og der har ikke været fare for hverken dyr eller øvrige bygninger, siger indsatsleder Evald Ulstrup fra Nordjyllands Beredskab.

Området omkring Fjerritslev har i den seneste tid været hårdt plaget af påsatte brande, og derfor vil Nordjyllands Politi også være ekstra opmærksom i området hen over aftenen og natten.

Nordjyllands Politi efterlyser vidner eller andre, som har kendskab til, hvordan branden er opstået. De kan kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

 

 

 

 

 

 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden