Brand ved Siemens lægger mørk sky over Aalborg

Ild i ufærdige møllevinger er sandsynligvis påsat

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Der udbrød brand i fem såkaldte dorner på Siemens Wind Power på Mølholmsvej i Aalborg ved tre tiden søndag eftermiddag.

Det gav en massiv sort røgudvikling ud over Aalborg by.

Dornerne, som blandt andet er lavet af skumgummi, bruges til at støbe møllevinger. De lå i det fri på en oplagringsplads, og man var ikke igang med at arbejde på dem, da branden opstod.

- Der er altid en sandsynlighed for, at en brand er selvantændt, men i dette tilfælde tror jeg, at sandsynligheden er lille, siger indsatsleder hos Beredskabscenter Aalborg, Søren Korsgaard.

Det begrunder han med, at selvom forårssolen var varm søndag, så tror han ikke, at der var varmt nok til, at det kunne antænde en brand.

- Vi har afspærret området, og vores teknikere vil undersøge stedet i morgen, siger Bruno Brix, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at det er en mulig påsat brand.

Pressechef hos Siemens Wind Power siger, at vindmøllefabrikken ikke har noget kendskab til, hvordan branden er opstået.

Da dornerne blandt andet er lavet af skumgummi, var der risiko for at røgen var sundhedsskadelig.

Ifølge Nordjyllands Politi var der dog ikke nogen, der blev syge af røgen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.