Ulykker

Brandslukning i silo i 16 timer

Hårdt arbejde at få slukket ild og gløder i silo med op mod 400 tons korn

Arkivfoto

Arkivfoto

HIMMERLAND:Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab arbejdede tirsdag morgen fortsat med at få slukket alle gløder i en stor kornsilo på en landejendom på Svanfolkvej mellem Kongerslev og Terndrup.

Branden i de store mængder korn i siloen blev opdaget kort efter kl. 16 mandag, og natten igennem har man arbejdet på at få kornet ud af siloen, så alle gløder kan slukkes.

Det ryger stadig fra kornet, og røgdykkere arbejder tirsdag morgen inde i kornsiloen for at assistere de lastbiler med sugemaskiner, der skal fjerne kornet.

Stålsiloen rummede mellem 350 og 400 tons nyhøstet korn, da branden blev opdaget mandag eftermiddag.

Indsatsleder René Nikolajsen fra Nordjyllands Beredskab vurderer, at det kan være en gnist fra et korntørringsanlæg, der via luften er røget ind i siloen og har startet branden.

- Vi bliver færdige med slukningsarbejdet i dag, men der kan gå endnu et par timer, lød det fra indsatsleder René Nikolajsen tirsdag morgen kort efter kl. 08.

Sammenlagt omkring 10 mand fra Nordjyllands Beredskab har deltaget i arbejdet med at få kornet ud og slukket alle gløderne.

Indsatslederen håber på, at noget af kornet kan reddes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst