Brandstiftere kommer udefra
Kriminalpræventiv medarbejder ved Aalborg Kommune tror ikke det er lokale unge der står bag brandattentat mod center
Opdateret kl. 08:25
AALBORG: Branden i Aalborg Øst natten til onsdag er ikke en del af de lokale uroligheder. Nuuradiin Hussein er kriminalpræventiv medarbejder hos Aalborg kommune, og han har sin daglige gang blandt de unge i området.
- Det passer slet ikke med omstændighederne, at det skulle være de unge herfra, der står bag. Det virker alt for velkoordineret, siger han.
- Branden opstod 01.45, og det stemmer slet ikke med, at de skulle være ude midt om natten. Jeg snakkede med flere i løbet af aftenen, og der var ikke optræk til noget, siger Nuuradiin Hussein.