EMNER

Brasilianere skal ombord på skoleskib

Fire unge brasilianere skal sejle på forårstogt til Rio de Janeiro og retur til Frederikshavn

Martecs direktør Pia Ankerstjerne hilste på de fire studerende på MAN Academy i Frederikshavn, hvor skolens internationale hold får undervisning.
Martecs direktør Pia Ankerstjerne hilste på de fire studerende på MAN Academy i Frederikshavn, hvor skolens internationale hold får undervisning.

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:41

FREDERIKSHAVN: Maersk er store - også i Brasilien. Maersk er et attraktivt sted at komme til at arbejde. Sådan lyder svaret fra de fire unge brasilianske studerende på spørgsmålet om, hvorfor netop Danmark som uddannelsessted og et togt med skoleskibet Danmark, er interessant for brasilianerne.

At lære dansk kultur at kende ser de som et vigtigt skridt i karrieren, og så glæder de sig til at sejle med et sejskib, for der findes ikke et lignende skoleskib i Brasilien. Skoleskibets togt går i år netop til Brasilien og tilbage til Danmark, togtet varer fra marts til juni.

Skoleskibet hører ind under Martec, og direktøren Pia Ankerstjerne har store planer for skibet.

- Jeg rejser snart til Brasilien for at arbejde for, at vi i 2016 kan få et ekstraordinært togt med en besætning på 40 unge danskere og 40 brasilianere, som skal sejle til Rio de Janeiro i forbindelse med OL. fortæller Pia Ankerstjerne.

NORDJYSKE møder dem alle MAN Diesel & Turbos træningsfaciliteter på MAN Academy i Frederikshavn. MAN Diesel & Turbo er involveret i det nye projekt, hvor Frederikshavn skal knyttes tættere til Brasilien og ikke mindst dens store off-shore industri. En afdeling af MAN i Rio de Janeiro har således en ung dansk maskinmesterstuderende på besøg i disse måneder.

De fire unge brasilianere er på et seks ugers værkstedsskole. De er kommet på et internationalt hold, hvor syv ud af 12 elever er udlændinge. Det er første gang Martec opretter sådan et hold, og det led i den øgede internationalisering, som man er i fuld gang med at realisere på Martec.

Der er indgået samarbejde med to brasilianske militære maritime akademier omkring udveksling af elever og undervisere.

Og det er her Vitor Stersi, Erika Holanda, Ian Costa og Raphael Coelho kommer på banen.

De er fra de to militære akademier i Brasilien, hvor man også uddanner folk til handelsflåden.

- Vi var rigtig mange, der ville med til Danmark, og vi blev udvalgt på grund af vores kvalifikationer og karakterer, fortæller de på glimrende engelsk.

Raphael Coelho forklarer, at Maersk Line har været på hans akademi i Brasilien for at ansætte kommende medarbejdere.

- Jeg var en af dem de valgte, og det er glimrende, fordi Maersk er det bedste selskab at arbejde i Brasilien, mener han.

De fire har allerede gået tre år på akademierne og skal bagefter uddanne sig til navigatører og ingeniører. - Men vi har kun haft teori i Brasilien, derfor er det spændende for os, at komme på værkstedsskolen på Martec og her på MAN Academy, hvor vi får lov at se og røre ved skibsmotorernes dele, siger de.

For Martec er det også spændende at have brasilianske unge gående.

- Vores studerende har brug for at vide mere om brasiliansk mentalitet og for at skabe kontakter til den maritime branche i Brasilien. Derfor er vi er rigtig glade for de unge brasilianske studerende er her i Frederikshavn. Martec har særligt fokus på Brasilien, fordi der er mange nordjyske firmaer, der gerne vil kende mere til landet og til dets olieindustri, siger direktør for Martec Pia Ankerstjerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden