Brasiliens præsident er blevet indlagt med smerter i maven
Præsident Jair Bolsonaro har været indlagt flere gange, siden han blev stukket i maven ved et angreb i 2018.
Brasiliens præsident, 66-årige Jair Bolsonaro, er mandag blevet indlagt i storbyen São Paulo med smerter i maveregionen.
Det oplyser præsidentens læge Antonio Luiz Macedo.
Bolsonaro har været indlagt flere gange siden et knivangreb i 2018. Her blev han stukket i maven i forbindelse med præsidentvalgkampen.
Antonio Luiz Macedo opererede Bolsonaro efter angrebet for lidt over tre år siden. Han siger mandag til det brasilianske nyhedsmedie UOL, at han hurtigst muligt vil flyve til São Paulo for at undersøge præsidenten.
Den brasilianske tv-station Globo har vist billeder af præsidenten fra mandag klokken 01.30 lokal tid. Her ses Bolsonaro stige ud af sit præsidentfly.
Han blev efterfølgende transporteret til Vila Nova Star-hospitalet i São Paulo.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.