Brønderslev

Bredt koncert-efterår

Masser af musik i BASaren

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hypnotisøren Martin Castor kommer til Brønderslev i september.

BRØNDERSLEV:Der er noget for enhver smag på musikprogrammet i BASaren i efteråret.

- Forsalget er allerede godt i gang på flere af koncerterne, fortæller Kenneth R. Pedersen, der er med til at arrangere koncerter i Brønderslev Amatør Scenes lokaler i Nørregade.

- Vi er (næsten) færdige med at booke bands og musikere, men mon ikke der dukker en eller to mere op i kalenderen, inden vi er færdige, siger han.

Og et bredt musikudvalg er det, der præsenteres, når koncertefteråret åbnes op allerede 25. august med Ann-Mette Elten, som først var kendt som forsanger i "På Slaget 12", men som også har gjort sig som solist indenfor flere genrer.

I september er hypnotisøren Martin Castor på besøg. Han blev for alvor kendt i forårets udgave af "Danmark har talent", hvor Jarl Friis Mikkelsen sendte ham direkte videre fra de indledende runder.

- Det fremadstormende band Sonja Hald besøger også I september BASaren, og dem glæder jeg mig meget til, siger Kenneth R. Pedersen, der har oplevet dem flere gange på danske festivaler.

- De kan virkelig fortælle historier med deres tekster, og der er lagt op til en stor musikalsk oplevelse for Brønderslevs koncertpublikum den aften, fortæller han..

Mathilde Falch optræder i oktober med sit band i BASaren.

- Der er mange, der har spurgt efter hende, så vi glæder os til hun kommer, siger Kenneth R. Pedersen.

Til november er der lagt op til rigtig rock i BASaren. Det sker når det danske AC/DC-coverband Back in Black kommer til Brønderslev.

- Bandet fylder normalt de store festivalscener og haller i hele landet, men de var varme på at levere en intimkoncert i Brønderslev, men advarer samtidig om, at det betyder ikke, at de kommer til at holde tilbage med røg eller special effects, som deres show er kendt for at indeholde masser af.

Forsalget til koncerterne er allerede i gang, og det sker enten fra www.bas-teater.dk eller www.basbio.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Vindmølle løbet løbsk: Den kører som vinden blæser
Luk