EMNER

Britney afslører dansk intimmode på catwalken

25. september kommer sangerinden til København

Scanpix
Scanpix Scanpix Denmark

USA: ”Intimate Britney Spears” er navnet på det amerikanske popidol Britney Spears nye undertøjskollektion, som sangerinden har udviklet i samarbejde med det danske undertøjsfirma Change.

Lidt intimt blev det da også, da den blonde sangerinde præsenterede det kropsnære design på catwalken under modeugen i New York, USA.

Britney Spears selv var iført en tætsiddende, rød buksedragt, da hun gik på catwalken for at præsentere sin kollektion, mens en håndfuld veldrejede modeller fremviste de blonderede gevandter.

- Det her er noget, jeg er meget passioneret omkring og har arbejdet på de sidste 2,5 år. Jeg håber, I vil nyde det ligeså meget, som jeg gør, sagde Britney Spears blandt andet i sin korte tale til New Yorks modepublikum.

Den danske undertøjsfabrikant Change har indgået en 20-årig samarbejdsaftale med den amerikanske sangerinde. Britney Spears får indflydelse på designprocessen og udviklingen af kollektionen, som også vil bære hendes navn.

Tøjet, som altså blev afsløret i New York tirsdag, lanceres desuden ved en stor modeevent i København torsdag den 25. september. Her vil den amerikanske sangfugl ligeledes være til stede for at præsentere sit nye design.

Newspaq

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden