EMNER

Broalarm aflyst

Efter nærmere kontrol af vejbroer i Rebild Kommune er der nu kun vægtgrænse for to

Både skiltet på lille Østrupvej og de sorte sække er nu fjernet af Vejdirektoratet, så der igen er fri passage hen over den nærliggende Sønderup Å uanset vægtbelastning på køretøjer. Foto: Henrik Bo
Både skiltet på lille Østrupvej og de sorte sække er nu fjernet af Vejdirektoratet, så der igen er fri passage hen over den nærliggende Sønderup Å uanset vægtbelastning på køretøjer. Foto: Henrik Bo

Adskillige landmænd og chauffører af tunge lastbiler og busser kan nu ånde lettet op i Rebild Kommune. For her efter nytår er næsten alle de vejskilte med forbud mod passage over vejbroer med køretøjer tungere end 10 tons fjernet igen af Vejdirektoratet. Tilbage er to bropassager, hvor nye vejskilte i nær fremtid vil sætte en vægtbegrænsning på 24 tons ved passage. Det drejer sig om de to små broer over Lerkenfelt Å på Møllegårdsvej i St. Binderup bag kroen samt Sønderup Å ved Højrisvej. De mange vejskilte ved bropassage med vægtbegrænsninger blev opsat i sensommeren som konsekvens af en ny statslig bekendtgørelse, der tillader endnu større biler og andre køretøjer at køre på de kommunale veje. Det fik et rådgivende ingeniørfirma til på vegne af Rebild Kommune at vurdere bæreevnen på samtlige kommunale vejbroer. Resultatet blev indførelse af en vægtbegrænsning på 10 tons på størsteparten af dem ved opsætning af hele 31 nye skilte. Efter en storm af protester fra både landmænd, lastvogns-, mælke- og buschauffører besluttede teknik- og miljøudvalget i november i fjor at tildække de 31 vejskilte med sorte plastsække som en midlertidig løsning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden