Alvorligt kvæstet ved påkørsel

Manden var en del af en gruppe cyklister, da han blev ramt i T-kryds

Nordjyllands Politi har haft to patruljer ude ved en trafikulykke nordvest for Brønderslev. <i>Arkivfoto: Michael Koch</i>

Nordjyllands Politi har haft to patruljer ude ved en trafikulykke nordvest for Brønderslev. Arkivfoto: Michael Koch

BRØNDERSLEV:En 56-årig mand fra Pandrup blev tidligt onsdag aften alvorligt kvæstet, da han på cykel blev ramt af en bil i et T-kryds ved Filholmvej og Brunbakkevej mellem Brønderslev og Løkken.

Nordjyllands Politi modtog alarmen om ulykken kl. 18.32.

- Der blev sendt to patruljer, ambulance og lægehelikopter. Meldingen er, at manden er alvorligt kvæstet og kørt på Aalborg Universitetshospital, oplyser vagtchef Michael Elkjær.

Det er endnu sparsomt med oplysninger, men den 56-årige mand var ifølge vagtchefen del af en større gruppe cyklister fra en cykelklub, da ulykken skete.

En bilinspektør har også arbejdet på ulykkesstedet i et forsøg på at klarlægge omstændighederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden