Arne stiller op for 10. gang: Har stadig kriller i maven
BRØNDERSLEV: Blandt de mange byrådskandidater i Brønderslev Kommune er der både unge og ældre, nye og erfarne. Blandt de meget erfarne finder man Arne M. Jensen, der stiller op for socialdemokratiet for 10. gang.
Han var ligesom mange andre politikere at finde i Brønderslev Hallerne, også da stemmeoptællingen gik i gang.
Han fortæller, at han var 31-32 år, da han stillede op første gang. Det var i 1985, og også dengang var han i Brønderslev Hallerne på valgaften.
- Jeg var utroligt spændt på resultatet. Jeg bevægede mig ind på en ny bane, og jeg havde en hel masse kriller i maven, fortæller han.
Han husker, at han dengang var den helt klart yngste.
- Det var noget helt specielt, det med lige pludselig at blande sig i politik på den måde. På det tidspunkt var jeg forholdsvis nyvalgt formand for Metal. Men det er noget andet at skulle til at være partipolitisk i stedet for fagpolitisk, fortæller Arne M. Jensen.
Også nu i 2021 har Arne M. Jensen kriller i maven.
- Det er ikke helt samme kriller, men selvfølgelig er der kriller. Jeg tror, hvis ikke der var kriller, så skulle man lade være, for så havde man glemt, hvad der er for noget - nemlig at få lov at få indflydelse på, hvordan udviklingen skal være, mener Arne M. Jensen.
Arne M. Jensen blev dengang i 1985 valgt ind i byrådet - og det er han blevet hver gang siden, og han har nu 36 år bag sig i byrådet. Snart vil det stå klart, om han kan se frem til fire år mere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.