Beboer slukkede selv brand men måtte til tjek på sygehuset
Villa blev røg- og sodskadet ved brand torsdag morgen
BRØNDERSLEV: Klokken 9.06 torsdag blev der ringet 112, idet der var opstået ildebrand i en villa på Lærkevej i Brønderslev.
Nordjyllands Beredskab hastede til stedet, hvor indsatsleder Bo Isaksen kunne konstatere, at beboeren i huset selv havde slukket ilden ved hjælp af vand fra en vandslange.
- Han måtte så køres til sygehuset til kontrol for røgforgiftning, fortæller Bo Isaksen.
Der var ikke andre personer til stedet i huset.
Branden begrænsede sig altså til bryggerset, men der skete røg- og sodskader på hele huset.
- Et følgeskadefirma er tilkaldt og skal gøre hele huset rent, konstaterer Bo Isaksen.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.