Borgerlisten: - Man skal være lynhurtig til at tælle til 14
Steen Søgaard: - Vi vil placere os der, hvor vi får mest mulighed for indflydelse
Opdateret kl. 21:21
BRØNDERSLEV: Steen Søgaard, spidskandidat for borgerlisten i Brønderslev, har under valgkampen meldt ud, at han vil pege på sig selv som borgmester i en kommende konstituering.
- Men jeg ved godt, det er svært, når der er to store partier i byrådet. Som udgangspunkt melder vi ikke noget ud, inden vi kender mandat-fordelingen. Men man skal være lynhurtig til at tælle til 14, smilede Steen Søgaard med henvisning til at flertallet er i hus med 14 mandater.
- Bliver vi tungen på vægtskålen, kommer det an på forhandlingerne. Vi vil placere os der, hvor vi får mest mulighed for indflydelse, men også hvor vi får mest muligt af vores politik igennem, siger Steen Søgaard,
Han forudser, en mere broget sammensætning af det kommende byråd.
- Fra at være fem partier i byrådet kommer vi måske op på otte-ni-ti partier, og det giver helt nye muligheder. Konservative står til et godt valg - og her er Peter Stecher borgmesterkandidat. Der kommer sikkert også flere partier ind på venstrefløjen - SF og Enhedslisten.
- Samtidig vil vi ikke pege på en borgmester på et spinkelt grundlag - vil være sikre på, at aftalen holder.
Kort efter stemmetællingen gik i gang, gik borgmester Mikael Klitgaard (V), Peter Stecher og Steen Søgaard i enerum for at drøfte et muligt samarbejde i det nye byråd.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.