Da der gik ild i lænestolen, måtte plejeren handle hurtigt
Brand på plejecenter i Brønderslev blev hurtigt slukket
Opdateret kl. 08:18
En vaks plejer på et plejecenter på Kornumgårdsvej i Brønderslev sørgede for, at en ildebrand ikke udartede sig tragisk.
Plejeren opdagede, at der var gået ild i en lænestol hos en af centerets beboere - en 93-årig mand, og plejeren fik i en fart sørget for, at den 93-årige demente mand kom ud af sit tilrøgede værelse.
Samtidig blev Nordjyllands Beredskab i Brønderslev klokken 01.57 alarmeret, og de ankom til stedet få minutter efter.
De kunne konstatere, at der var brand i stolen på værelset, men kunne lynhurtigt få slukket ilden og påbegyndt udluftning af plejecenteret.
- Vi sendte en del patruljer og ambulanceberedskab til stedet, da vi frygtede, at evakuering kunne komme på tale. Men det kom ikke på tale. Det blev hurtigt klart, at branden ikke ville udvikle sig - heldigvis, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.
Nordjyllands Beredskab tilkaldte også for en sikkerheds skyld en autosprøjte og en stigevogn, men de kom ikke i aktion.
Den 93-årige beboer og plejeren, som reddede beboeren ud af værelset har måttet en tur på hospitalet til et tjek for røgforgiftning.
- Vi formoder, at en tabt cigaret, der kan have antændt ilden, lyder det fra Karsten Højrup Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.