Lejeboliger

Chok-regning på 321.000 kroner: - Lejere flygter fra byen

Nyt boligprojekt kæmper med næb og klør for at slippe for fjernvarme i nordjysk by 

Det nedlagte sygehus i Dronninglund er solgt til private investorer, der vil omdanne bygningerne til 80 nye boliger, men varmeregningen er et problem
Det nedlagte sygehus i Dronninglund er solgt til private investorer, der vil omdanne bygningerne til 80 nye boliger, men varmeregningen er et problem Foto: Jørgen Ingvardsen

Opdateret kl. 13:39

Mange steder kæmper borgere for at blive tilsluttet fjernvarme, fordi det er billigere end for eksempel et individuelt gasfyr. Men i Dronninglund forholder det sig stik modsat. Her kæmper et stort nyt boligprojekt for at slippe for at blive tilsluttet Dronninglund Fjernvarme. 

Årsagen er, at varmeselskabet fortsat kører med meget høje priser, selvom andre nabobyer har formået at få prisen på fjernvarme ned igen efter de store prisstigninger i efteråret. 

Brønderslev Kommune  skal behandle en ansøgning fra MVE Holding Aps, som er i fuld gang med at omdanne det tidligere Dronninglund Sygehus til 80 nye boliger. Der er ifølge lokalplanen tilslutningspligt til fjernvarme, og den forsøger bygherren at få ophævet. 

- Det giver ingen mening - det er i øjeblikket alt for dyrt at være tilsluttet fjernvarme i Dronninglund, og det er heller ikke bæredygtig varme. Vi ønsker i stedet at forsyne det nye boligprojekt med  varme fra varmepumper og solceller på taget, siger Dennis Engmann, der bygningsrådgiver for bygherren. 

Bygningsrådgiver Dennis Engmann præsenterede sidste sommer planerne for ombygningen af det tidligere Dronninglund Sygehus. Foto: Jørgen Ingvardsen

De har foreløbig modtaget en acontoregning på i alt 321.000 kroner for 2023. Og det er kun for godt 2300 kvadratmeter af de i alt 8000 kvadratmeter, der bygges om. 

- Problemet er også den høje faste kvadratmeterpris, der er uafhængig af forbruget. Bygherren har andre lejemål i Dronninglund, og han oplever i øjeblikket, at lejerne flygter på grund af de høje varmepriser, siger Dennis Engmann. 

De første 13 boliger skulle være klar inden sommerferien. 

Dronninglund Fjernvarme begrunder de fortsat høje varmepriser med et økonomisk efterslæb fra tidligere. Et standardhus på 130 kvadratmeter koster mere end 30.000 kroner at opvarme om året.  

Brønderslev Kommune har én gang afvist at droppe tilslutningspligten for det nye boligprojekt og skal nu endnu en gang behandle sagen, efter at der har været en partshøring. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden