Indbrud

Dansk design stjålet efter indbrud i villa

Nordjyllands Politi hører gerne nærmere, hvis man har oplysninger i sagen

Genrefoto
Genrefoto Pressefotograf Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:28

DRONNINGLUND/FREDERIKSHAVN: Det var lige præcis kl. 12.46, der torsdag blev begået indbrud i en villa på Dorfgade i Dronninglund, da der blev brudt et vindue op.

Det fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

- Det ved vi, fordi alarmen gik. Derfor opfordrer vi til, at man kontakter os, hvis man har set noget omkring det tidspunkt, siger han.

Det er nemlig ikke møbler i småtingsafdelingen, der er slæbt afsted fra villaen. Peter Skovbak oplyser, at der er stjålet en PH-standerlampe, en PH-bordlampe, en lysegrå Arne Jacobsen ægget-stol med tilhørende skammel, en Kaj Bojesen-abe og et par høretelefoner.

Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Der er også registreret et indbrud på Glerupsvej i Frederikshavn. Det blev anmeldt torsdag aften kl. 19.41, men da husets beboer ikke er hjemme, kender man ikke det præcise gerningstidspunkt.

- Derfor ved vi heller ikke, hvad der er taget.

I dette tilfælde kom gerningsmanden ind via en terrassedør, hvor en rude er blevet knust med en sten.

Forsiden