Der røg de lommepenge: Bøde til 16-årig for at larme

Den unge mand fik også beslaglagt sin Soundboks

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Måske havde en 16-årig dreng fra Brønderslev fredag hørt så meget høj musik, at det var gået ud over hans hørelse?

I hvert fald havde han øjensynligt svært ved helt at forstå henstillingen fra en patrulje fra Nordjyllands Politi om at skrue ned for det musikanlæg, han og 20 andre unge kort før midnat var forsamlet om i Rhododendronparken i Brønderslev.

Det selskab gik ikke stille for sig. Larmen fra festen i det fri førte til en anmeldelse fra naboer, og kl. 23.42 bad en politipatrulje fra Nordjyllands Politi så den 16-årige om at slukke for anlægget.

Det efterkom han i første omgang, men efter en kort rundering i området kunne betjentene konstatere, at der var blevet skruet op for volumenknappen igen, og så faldt hammeren.

Musikanlægget blev konfiskeret, og den 16-årige kan se frem til en bøde i størrelsesordenen 1000 kr. for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Det oplyser Jesper Sørensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Det er bestemt ikke kun i Brønderslev, at roen og freden bliver forstyrret af musik i det offentlige rum. I Aalborg har kommunen og politiet indført forbud mod høj musik i tre parker:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden