Døbt og betalt: Ny vej og erhvervsområde har fået sit officielle navn

Flere navne blev vraget, inden dåbsceremonien var slut

Nu har et nyt erhvervsområde fået sit officielle navn. Arkivfoto: Lars Pauli

Nu har et nyt erhvervsområde fået sit officielle navn. Arkivfoto: Lars Pauli

BRØNDERSLEV:Medlemmer af kommunens teknik- og miljøudvalg holdt forleden en lille ny vej, og dermed også et helt erhvervsområde, over døbefonden.

Den lille nye kunne dog intet se under dåbsceremonien, idet der er tale om en blind vej med indkørsel fra Øster Brønderslevvej.

Forældrene i fagforvaltningen havde flere forslag til navnet:

Eskildshøj, der er navnet på en gravhøj lige nord for området. Men det omvendte af ”fra vugge til grav” vandt ikke tilstrækkelig genklang i udvalget.

Det gjorde navnet Virkelyst heller ikke, selv om det betyder lyst til at arbejde, udfolde sig eller sætte noget i gang.

Det mere hårdtslående navn Brolæggervej blev heller ikke valgt trods vægtige argumenter om, at andre veje også er navngivet efter håndværksfag.

Udvalget besluttede sig til sidst for at døbe den lille ny ”Velkomstcenter Syd.”

Med det nye navn både døbt og betalt, er der så småt klar til byggemodning af erhvervsområdet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.