Fuldt booket julestævne
Fredag og lørdag er der stort håndboldjulestævne i Brønderslev
Opdateret 15. januar 2019 kl. 14:51
BRØNDERSLEV: Fredag og lørdag 28. og 29. december står den på håndbold i Brønderslev, Vrå og Øster Brønderslev, da det årlige julestævne afholdes i byernes sportshaller.
91 hold er tilmeldt i år, og det er ny rekord for julestævnet. Det glæder selvfølgelig stævneleder Ole Hansen, at stævnet er så populært i år.
- Vi er fuldstændig booket i år, og der har været flere på venteliste. Flere hold har spurgt helt op til jul, men er desværre ikke plads til flere hold, vi kører på max kapacitet, siger Ole Hansen.
Fredagens kampe er blandt de yngste spillere, hvor U8, U10 og U12 fylder turneringsplanen.
Lørdag tager de lidt ældre spillere så over, hvor U14, U16 og U18 holdene mødes.
Der bruges to haller i Brønderslev Hallerne til at spille kampe i, en hal i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå og to haller i Østside Hallerne, Øster Brønderslev.
Tilskuere er velkomne til at kigge forbi og se en eller flere af de mange kampe. Der spilles indtil kl. 19.00 både fredag og lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.