Grise brød ud af trailer - og måtte aflives
11-12 grise måtte lade livet, efter at de kortvarigt havde oplevet den totale frihed, da en låge på en transportvogn gik op
Opdateret kl. 20:26
BRØNDERSLEV: En flok grise oplevede kortvarigt friheden, da en låge på den transportvogn gik op onsdag middag.
Lågen åbnede - og grisene løb ud - da en traktor med vognen efter kørte ad Dybvadvej mellem Brønden og Hellum øst for Brønderslev.
En forbipasserende ringede ca. kl. 12.30 til 112 og gjorde politiet opmærksom på grisene, der løb rundt på vejen.
Politiet forsøgte sammen med en landmand at få indfanget grisene, og der blev også tilkaldt forstærkning fra en skytte med en boltpistol.
11-12 af grisene blev aflivet, da de havde skader eller var stresset.
Vejen var i en periode afspærret, da grisene blev indfanget og aflivet.
Ingen billister kom noget til, da grisene løb rundt på vejen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.